Hos Ølby El-service i Struer fik Jes Stokholm for nylig en usædvanlig forespørgsel fra Østermark Entreprenørforretning, der er totalentreprenør for byggeri af boliger, industribygninger og stalde overalt i Europa.

Hos Østermark havde de haft problemer med, at nogle af deres maskiner blev stjålet. De var kommet frem til, at den bedste løsning for dem, ville være en slags startspærre på maskinerne, og så spurgte de os, om det var noget, vi kunne levere,

fortæller Jes.

Tyveri af maskiner

Problemet for Østermark var, at mange af de maskiner, de bruger, produceres med identiske tændingsnøgler, og at man derfor blot skal have én nøgle for at kunne starte samtlige maskiner af samme slags. Hos Ølby El-service kendte de godt til problemet, men havde på det tidspunkt ingen erfaring med at løse det.

Vi ringede først til Lemvigh Müller og nogle andre for at høre, om der var nogen, der kunne levere en løsning. Gennem Lemvigh Müller kom vi i kontakt med Conlan, og efter lidt snak frem og tilbage fandt vi ud af, at vi nok godt kunne lave noget sammen,

fortæller Jes.

Startspærre via adgangskontrol

I dag har Ølby El-service leveret 20 startspærrer til Østermark. De fungerer på den måde, at det er nødvendigt at bruge både tændingsnøglen og en transponder til den digitale adgangskontrol for at starte maskinerne, hvis de har været slukket et givet stykke tid. Hvor lang tid, der skal gå, kan indstilles som man ønsker.

Det har været en interessant opgave og noget helt nyt for os. Heldigvis har vi rigtig dygtige folk ansat her, som har forstået at sætte sig ind i problemet, og sammen med Conlan har vi så fået det til at fungere rigtig godt,

siger Jes.

Hvis du vil høre mere om brugen af adgangskontrol til tyverisikring af maskiner er du velkommen til at kontakte Ølby El-service på tlf: 97 86 51 77 eller Conlan på tlf. 72 40 60 03 eller info@conlan.dk.

Hos Conlan udvikler vi gerne specialløsninger, og vi vil derfor gerne høre fra dig, hvis du har en udfordring, som du tror, vi kan hjælpe med.